Efterårskoncert trods efterårssnue

Sommeren er ovre, bladene falmer, og det er tid til hygge sig inden døre. Men det er også tid til efterårsforkølelser, som (næsten) kan spænde ben for et kor.

Onsdag aften sang Coret sin årlige efterårskoncert i Greve Kirke, og det til trods for, at en håndfuld af Corets sangere på dagen måtte overgive sig til drilske efterårsforkølelser. De stemningsfulde toner bredte sig, varmede kirkerummet op og fik publikum til at gynge med på rækkerne. Tusinde tak til at jer, som lagde vejen forbi!

På onsdag den 1. november har vi allerede vores næste koncert. Den finder sted i Vallensbæk Kultur- og borgerhus kl. 18.30. Læs mere om koncerten Coret synger dansk

Der var fyldt op på rækkerne i den hyggelige Greve Kirke.

 

Coret ønsker alle en god sommer!

Efter en veloverstået koncert i Vallenbæk Kultur- og Borgerhus i lørdags, hvor både børn, ældre – og dem midt i mellem – mødte op, går Coret nu på sommerferie. Vi mødes igen i august, hvor vi tager hul på endnu et spændende år, hvor vi allerede nu har en lang række koncerter i støbeskeen.

Vi glæder os og håber, at nye kormedlemmer vil slutte sig til os. For det skal da ikke være en hemmelighed, at vi godt kunne bruge nogle flere stemmer i vores skønne kor. Rigtig god sommer og på gensyn!

Husk forresten at ‘like’ os på facebook, så du ikke går glip af noget.
Læs mere om, at blive medlem af Coret.

Vores dirigent Miriam fik sig lidt af en overraskelse, da hun viftede de sidste toner af til “Skibet skal sejle i nat”: Et smækkys på hver kind af tenorerne Jacob og Mathias.

Sommer og familiekoncert forude

Foråret er kommet. Ja, nu er det faktisk også snart sommer! Inden Coret går på sommerferie slutter vi af med – måske – årets højdepunkt: En familiekoncert, hvor hygge og nærvær er i fokus. Vi glæder os utroligt meget til snart at stå foran publikum i Vallensbæk Kultur- og Borgerhus. Med sit flotte scenemiljø kommer kulturhuset endnu engang til at skabe en fed ramme om en af vores koncerter.

Og det kommer ikke til at gå stille for sig. I den seneste tid har vi i ægte Baloo-style følt skuldrene bevæge sig op og ned til “Det rent og skært nødvendige” og mærket nostalgiske vibes brede sig i øvelokalet. Er I nysgerrige efter, hvad vi har fundet på? Måske en rap? Så læg vejen forbi koncerten lørdag den 20. marts kl. 13. Læs mere om Familiekoncerten eller kom i stemning herunder…

Hallelujah, hvor tiden flyver

img_5327Efter en række veloverståede koncerter i efteråret, samt et par bryllupper, har Coret nu kastet sig ud i juleriet. For snart indtager vi igen vores pladser foran publikum til årets julekoncert i Simon Peters Kirke på Amager.

Det gør vi den 28. november sammen med vores venskabskor, Det Grafiske Kor. Gennem mange år har mandskoret arrangeret koncerten og budt os velkommen som en del af aftenens underholdning. Og selv disker de selvfølgelig også op med en masse god kormusik.

I år får vi desuden glæden af at møde Tårnbykoret, som, ligesom Coret, er et blandet kor med et bredt repertoire. Vi glæder os meget til at underholde jer – koncerten er ganske gratis! Læs mere om julekoncerten.